Danske fanger skal udleveres til tvivlsomt retssystem

Hvis danske soldater tager folk til fange under den kommende Mali-mission, så skal fangerne udleveres til en stat, som har svært ved at overholde menneskerettigheder og leve op til retsprincipper, påpeger en ekspert.

Fredag i sidste uge førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra regeringen om i 2022 at sende mere end 100 danske soldater til Mali.

Det er hovedsageligt specialoperationsstyrker, der skal sendes afsted til det afrikanske land i den uroplagede Sahel-region i Vestafrika. Her skal de stå for at træne og uddanne lokale maliske soldater samt deltage i terrorbekæmpelsesoperationer sammen med de maliske soldater.

Den danske indsats er en del af den fransk-ledede antiterrormission Operation Barkhane, der består af mere end 5.000 hovedsageligt franske soldater.

Franske aftaler
Hvis de danske soldater tager folk til fange i Mali, så skal fangerne udleveres til Malis myndigheder i henhold til en udleveringsaftale, som Frankrig indgik med Mali i 2013, da Frankrig påbegyndte første del af den antiterrormission i Sahel-regionen, som de danske soldaters indsats er en del af.

Det fremgår af beslutningsforlaget, som Folketinget diskuterede fredag:

”Såfremt frihedsberøvelser skulle forekomme, vil disse være omfattet af fransk-etablerede aftaler med henholdsvis Mali og Niger, som Danmark vil tiltræde i forbindelse med specialoperationsstyrkebidraget.”

Svært ved at overholde menneskerettigheder
På papiret kan det lyde som om, at der vil være tale om fangeudleveringer under nogenlunde ordnede forhold, hvor fangerne vil få en fair rettergang i henhold til internationale retsprincipper.

Det er dog langt fra sikkert, påpeger en dansk ekspert.

”Mali har et meget dårligt retssystem og deres væbnede styrker har selv meget svært ved at overholde menneskerettighederne,” siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Sahel-regionen Signe Marie Cold-Ravnkilde og fortsætter:

”Spørgsmålet er om retsprincipperne altid vil blive implementeret i praksis.”

Ifølge Human Rights Watch og FN så er der talrige eksempler på, at fanger tilbageholdes af de maliske myndigheder uden rettergang, ligesom myndighederne står bag overfald, likvideringer og drab på civile. Enten udført af maliske styrker selv eller af regeringsstøttede militser.

Aktiv rolle i konflikterne
Det maliske militær afsatte i august sidste år den demokratisk valgte præsident. Generelt er forholdene i Mali langt fra så organiserede, som vi kender dem fra Vesten, pointerer Signe Marie Cold-Ravnkilde.

”Malis stat er ikke en stat, som vi forstår det med vestlige øjne. Det er en meget mudret størrelse, som spiller en aktiv rolle i konflikterne,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Ikke bliver et nyt Libyen
Hos Venstre vejer kampen mod islamiske terrorister i Sahel-region dog tungt.

”Vi kan på ingen måde støtte, at man vælter en demokratisk valgt leder og laver et militærstyre. Men vi oplever desværre at sikkerhedssituationen lige nu udvikler på en sådan måde, at Vesten er nødt til at træde til for at sikre, at Mali ikke bliver et nyt Libyen,” siger Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, der selv mødte Mali's nu tidligere præsident for et par år siden sammen med en folketingsdelegation.

I Enhedslisten er man stærkt kritisk over for, at de danske soldater skal kunne give ansvaret for sine fanger videre til andre landes myndigheder, sådan som beslutningsforslaget lægger op til.

”Det er en meget typisk dansk strategi, at man fuldstændig fralægger sig ansvaret. At man siger, at det må de andre ligge og rode med. Man vil gerne ned og vifte med flaget og deltage. Men man vil helst ikke vide noget om det, som godt kan gå hen og blive rigtig grimt,” pointerer Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Indgå i FN-mission
Det er langt fra første gang danske soldater sætter kursen mod Sahel og Mali.

I 2016 var cirka 30 danske specialstyrkesoldater en del af en nederlandsk enhed i Gao-regionen i Mali. Bidragets opgaver bestod blandt andet i patruljeaktiviteter, overvågningsopgaver og områdeanalyser.

Forsvaret bidrog fra udgangen af 2019 til udgangen af 2020 med to transporthelikopter og op til cirka 70 personer til den franskledede Operation Barkhane.

Danmark har desuden bidraget til FN’s mission i Mali, MINUSMA, siden 2014 med forskellige militære bidrag og har blandt andet af tre omgange stillet et C-130J Hercules transportfly til rådighed for missionen.

I øjeblikket bidrager Danmark til MINUSMA med et personelbidrag på op til cirka 10 personer til indhentning af oplysninger for MINUSMA. Bidraget har været udsendt siden januar 2020 og placeret i Gao i Mali. Desuden bidrager Danmark med et mindre antal danske stabsofficerer til MINUSMA.

I 2022 er det planen, at et dansk C-130-fly igen skal indgå i FN-missionen.

Følg B 297 Danske militære bidrag til Operation Barkhane i Sahelregionen
(Udenrigsministeriet)

25/5
2021
25/5
2021
25/5
2021
10/5
2021
11/5
2021
7/5
2021
6/5
2021
23/4
2021

Forrige artikel Nato-lande går med i EU-projekt Nato-lande går med i EU-projekt Næste artikel Fagforening: Forsvaret forsømmer kompetenceudvikling Fagforening: Forsvaret forsømmer kompetenceudvikling
NATO’s ledere ser Kina som en fare for den kendte verdensorden

NATO’s ledere ser Kina som en fare for den kendte verdensorden

Efter amerikansk pres advarer den vestlige forsvarsalliance for første gang om kinesisk ”tvangspolitik” og oprustning, men Danmark og andre europæiske lande er meget forsigtige med at kritisere den voksende asiatiske supermagt direkte.