Bag den hårde retorik i Mai Villadsens tale er en god portion pragmatisme

Der blev som ventet langet godt ud efter regeringen i Mai Villadsens første tale til et årsmøde i Enhedslisten, efter hun i februar blev partiets nye frontfigur. Hverken når det gælder klima, kampen mod ulighed eller udlændingepolitik udtrykte Villadsen tilfredshed med den regering, hendes parti nu i to år har understøttet.

I forhold til udlændingepolitikken var retorikken hårdere end nogensinde:
"På udlændingepolitikken kæmper vi ikke kun imod Pernille Vermund og Inger Støjberg. Vi er i direkte opposition til den siddende regering," sagde Villadsen og fortsatte:

"Så som vi har gjort i mange år, kommer vi til at kæmpe mod flertallets udlændingepolitik med næb og klør -  dag ud og dag ind."

Villadsens bastante retorik er beregnet til det bagland, der er i dybt oprør over regeringens linje. Realpolitisk er Enhedslistens indstilling til udlændingepolitikken dog ret pragmatisk, hvor partiet har anlagt en realistisk vurdering af, at et massivt flertal står bag en stram udlændingepolitik. 

På kanten
Men regeringen strammede skruen i de seneste måneder, hvor både slagsmålet om hjemsendelse af syriske flygtninge, et modtagecenter i Rwanda og ikke mindst striden om de danske IS-kvinder i Syrien ophidsede Enhedslisten.

Armlægningen om IS-kvinderne vandt støttepartierne, og Mai Villadsen vekslede konsekvent mellem kritik af regeringen og fremhævelse af nogle af Enhedslistens resultater. Selv i udlændingepolitikken, hvor udkommet er ret pauvert:

"Vi har opnået at få børnene ud af Sjælsmark, og at Danmark igen tager kvoteflygtninge. Efter lang tids pres er regeringen nu gået med til at hente 14 børn og deres mødre hjem fra de rædselsfulde fangelejre i Syrien," understregede Villadsen - uden af den grund at erklære sig tilfreds.

Fremskridt på klima og velfærd
I forhold til klimapolitikken har Enhedslisten mere at glæde sig over. Villadsen fremhævede vedtagelsen af klimaloven og den seneste klimaaftale, som regeringen indgik med støttepartierne for få uger siden:

"Det er vigtigt, at vi har fået presset regeringen til et delmål på minimum 50 procent reduktion (af udledning af drivhusgasser) i 2025," lød det fra Villadsen.

Mai Villadsens begejstring for klimaminister Dan Jørgensen (S) er til at overskue. Hun beskrev ham som manden, "der har opdateret Helle Thornings gamle udtryk ”der kommer en god løsning i morgen” til, ”der kommer en god løsning i 2030”.  

Velfærd er et nøgleområde for Enhedslisten, og her kunne Mai Villadsen pege på flere fremskridt: 

"Vi har de seneste år fået nogle store sejre i vores velfærd. Flere penge til sygehuse, skoler og meget andet. Vi har taget et stort skridt i retning af minimumsnormeringer, skaffet 600 millioner kr. til psykiatrien og 1.000 nye ansatte til ældreplejen."

Trussel med forbehold
Glæden over fremskridtene forhindrede ikke Villadsen i at have en hidsig retorik på en anden del af velfærdsområdet, nemlig diskussion om de fattige børn, hvor Ydelseskommissionen kommer med sine anbefalinger om kort tid.

Her gentog Villadsen den advarsel, hun dagen før var kommet med i Jyllands-Posten:


"Jeg vil gerne sige direkte til statsministeren: Det her handler ikke om prestige. Det handler om mennesker," sagde Villadsen og fortsatte:

"Ingen børn skal gå igennem vinteren uden ordentlige støvler og varmt vintertøj. Regeringen har givet et løfte om, at uligheden og børnefattigdommen skal bekæmpes. Så noget skal der simpelthen ske. I hvert fald hvis regeringen ønsker at blive siddende på Enhedslistens mandater."  

Det er blevet set som en trussel om at vælte regeringen, men her skal man mærke sig Mai Villadsens eksakte ord.

Villadsen siger, at "noget skal simpelthen ske", og hun markerer dermed, at hun ikke kan acceptere, hvis regeringen bare skyder problemet til hjørne. Samtidig advarer hun mod en aftale med højrefløjen. 

Men sandsynligheden for et forlig mellem regeringen og de borgerlige partier - uden om støttepartierne - er i realiteten meget lille, for det vil også provokere SF og Radikale voldsomt. Og regeringen lægger selv op til, at der "sker noget", når Ydelseskommissionen kommer med sin beretning.

Enhedslisten får det ikke, som den vil have det i de kommende forhandlinger, men partiet har chancer for at indgå i et forlig, hvor forholdene for de fattigste børn bliver forbedret. Det bliver hundesvære forhandlinger, men ikke umulige forhandlinger.

Derfor skal Villadsens trussel tages med et gran salt.

Bredere parti
I det hele taget lå der en god portion pragmatisme gemt bag den barske retorik fra Enhedslistens nye leder.

Hun gjorde meget ud af at overbevise baglandet om, at det var et rigtigt valg for Enhedslisten at bringe Mette Frederiksens socialdemokratiske regering til magten.

Her pegede Mai Villadsen på den udvikling, der har været i Enhedslisten de senere år:

"Tidligere var der mange, der sagde om Enhedslisten: Jeg kan egentlig godt lide jeres politik, men har I overhovedet nogen indflydelse? Vi har i den grad vist, at det har vi!"

Hun  nævnte ikke, at Enhedslisten i den periode er blevet et langt større parti. Det behøvede hun heller ikke.

Villadsens linje er hverken mere eller mindre yderliggående end den linje, forgængerne Pernille Skipper (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) førte. Men partiet er blevet skarpere på, hvor de røde linjer går. 

Forrige artikel Dramatikken dæmpet før Enhedslistens årsmøde Dramatikken dæmpet før Enhedslistens årsmøde Næste artikel Langeland og IS-mødre: Bølgeskvulp eller digebrud Langeland og IS-mødre: Bølgeskvulp eller digebrud
De unge er til klima, de ældre er til sundhed

De unge er til klima, de ældre er til sundhed

Der er stor forskel på, hvad vælgerne i forskellige aldersgrupper synes er vigtigt, men både unge og ældre har et skarpt blik for egne interesser. Integration og indvandring går igen som tema på tværs af aldersgrupper.