Tidligere chef i FE: Lækagesagen er danmarkshistoriens mest skadelige

FE-lækager er de sikkerhedsmæssigt mest skadelige i danmarkshistorien og vil svække FE's evne til at indhente oplysninger af vital betydning for Danmarks sikkerhed, skriver Jacob Kaarsbo.

DR valgte 30. maj at gå i "breaking" med "afsløringer af tophemmeligt samarbejde" mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og National Security Agency (NSA).

Ifølge DR har Danmark spillet "en helt central rolle" i påstået aflytning af tyske, svenske, norske og franske toppolitikere". DR fandt, at sagen vil skade forholdet til vores nabolande, og at afsløringerne kaster nyt lys over hjemsendelsen af en række FE-chefer i kølvandet på den kritiske rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) fra august i fjor.

Indslaget bringer en række interviews med forskere, der blandt andet hævder, at Danmark går mere op i at aflytte allierede frem for at fange terrorister, og at FE skulle føre en "skyggeudenrigspolitik".

De voldsomme anklager blev selvsagt mødt med stor bestyrtelse fra politisk hold i de berørte lande. Det fik blandt andet en hovedrolle i spørgetiden ved pressemødet efter den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macrons topmøde den 31. maj.

Det var både forventelige og forståelige reaktioner. Men er der bund i DR's anklager, og hvem skader de egentlig mest? Lad mig starte med det sidste spørgsmål.

DR konkluderer i indslaget, at Danmarks forhold til de implicerede lande står til at lide stor skade.

Med de oplysninger, der er fremme, virker det usandsynligt. Medmindre der viser sig oplysninger, der underbygger DR's konspiratoriske tolkninger, vil turbulensen i de bilaterale forhold hurtigt være overstået. Når støvet har lagt sig, er det sandsynligt, at de allierede vil konkludere, at Danmark har ageret, som de selv ville have gjort.

Hvad der derimod er hævet over enhver tvivl er, at DR's historie vil have alvorlige konsekvenser for FE's evne til at indgå i internationalt samarbejde. Det vil svække Danmarks sikkerhed. Det gælder, uanset om der er hold i de såkaldte "Dunhammer-oplysninger" eller ej.

Samarbejdspartnere vil efter det seneste års gentagne læk konkludere, at FE er hullet som en si. Når DR ligefrem angiver at have adgang til ni forskellige kilder, der lækker FE-oplysninger, er det ikke bare alvorligt. Det er decideret katastrofalt.

Jeg vil ikke tøve med at kalde disse læk for de sikkerhedsmæssigt mest skadelige i Danmarkshistorien.

De vil i de kommende år alvorligt svække FE's evne til at indhente oplysninger af vital betydning for Danmarks sikkerhed. Hvis læsere er i tvivl om, hvor vigtige samarbejdspartnere er, vil jeg anbefale at kaste blik på FE's beretning fra 2018 og 2019 på tjenestens hjemmeside. Her fremgår det på side 14 og 15, hvor vigtigt internationalt samarbejde er for, at FE kan sikre sig vitale oplysninger om trusselsbilledet.

Internationalt efterretningssamarbejde hviler på troværdighed og tillid. Det har FE opbygget over årtier, og det vil tage årtier at genopbygge. Andre tjenester vil spørge sig selv, hvornår mon det næste læk kommer fra Danmark. Det lader sig ikke fikse med en undskyldning og forsikringer om bod og bedring. I efterretningsverdenen hjælper kun en pletfri "track record".

Der er beklageligvis et "trade off" mellem læk og evnen til imødegå blandt andet cybertrusler, terrortrusler og trusler fra fremmede magter. Det bør alle medier gøre sig klart.

Jeg formoder, at DR ikke har overvejet de sikkerhedsmæssige konsekvenser af at offentliggøre disse lækager. Som det vil være de fleste bekendt, foregår der en undersøgelse for at klarlægge omfanget af de klagepunkter, som TET offentliggjorde sidste år.

I DR's reportage udtaler Patrick Sensburg, der var formand for den tyske undersøgelseskommission, der i kølvandet på Edward Snowden-afsløringerne undersøgte spionage mod blandt andet kansler Merkel, at han ikke går ud fra, at Danmark ikke bevidst har aflyttet toppolitikere.

Ifølge Sensburg er det åbne spørgsmål, hvor bevidst det er foregået. Det må vi stole på, at den danske undersøgelse er i færd med at afdække. Hvorfor afventer DR ikke resultaterne af undersøgelsen?

Lækagerne er som nævnt så skadelige, at vi bør stole på de mekanismer for kontrol, som vores politikere har vedtaget. Hvis DR er i tvivl, er det en politisk sag om kontrolmekanismer. Det ændrer dette ulyksalige læk ikke på.

Det ligger i efterretningstjenesternes natur, at de skal søge størst mulig kapacitet til at indhente de oplysninger, der er vigtige for deres landes sikkerhed. Det er, hvad de er sat i verden for.

Hvis der på en teknisk platform foregår kommunikation af sikkerhedsmæssig interesse, er det en tjenestes pligt at forsøge at opnå kapacitet til at kunne følge med. Sådan er det.

Den anden side af sagen er, at når en tjeneste har en given kapacitet, er der en risiko for misbrug. Det kan være i forhold til egne statsborgere, hvor der skal foreligge en retskendelse, eller i forhold til allierede.

Det er FE's pligt at minimere disse risici for misbrug mest muligt. Det vil være illusorisk at tro, at det med moderne kommunikationsmidler både er muligt at optimere indhentningskapacitet og eliminere enhver risiko for misbrug.

Derfor må undersøgelsen fastslå, om FE's ledelse har gjort nok for at minimere risici, og om der er proportionalitet mellem indhentningskapacitet og risiko.

Indholdsmæssigt halter DR's anklager. Vi må forstå, at hovedparten af de oplysninger, som DR bygger sin historie på, er fra "en tidligere it-specialist" (den påståede Operation Dunhammer).

Jeg kan hverken be- eller afkræfte oplysningerne. Hovedproblemet er, at det ikke fremgår, hvordan DR udleder, at "Danmark har spillet en central rolle", og at FE har ført en "skyggeudenrigspolitik". Det forekommer at være vidtløftige og konspiratoriske tolkninger på et spinkelt grundlag.

Ifølge oplysningerne opnåede FE's daværende ledelse først indsigt i den amerikanske spionage i 2015 gennem Dunhammer-arbejdsgruppen. Hvis det er korrekt, må det betyde, at USA har bestræbt sig på at indhente mod de europæiske ledere uden FE's vidende. Dermed er der næppe basis for at påstå, at Danmark har spillet "en central rolle".

Det fremgår ikke af DR's oplysninger, hvad der konkret er gjort i FE, siden ledelsen blev bevidst om forholdene i 2015. Vi ved blot, at TET i august kritiserede en række forhold, og at der på den baggrund er indledt en undersøgelse for at afdække det yderligere.

Det virker dog påfaldende, at kilden lækker de såkaldte Dunhammer-oplysninger, når kilden selv anfører, at de samme oplysninger ligger til grund for den igangværende undersøgelse.

Ifølge DR anfører en af kilderne (måske hovedkilden), at sagen er Danmarkshistoriens største efterretningsskandale. Her er vi sandsynligvis inde ved forklaringen på miseren: En af kilderne føler selv, at sagen er større, end der er belæg for. Det er altid farligt, når en kilde er forelsket i sin egen historie.

En af efterretningstjenesternes nøgleopgaver er at validere kilder og oplysninger. Blandt de mest basale kontrolspørgsmål er, i hvilket omfang en kilde er kompetent til at udtale sig om emnet?

Om kilden kan være farvet eller have haft en hensigt med at lække oplysningerne? Hvad er oplysninger, og hvad er vurderinger og fortolkninger? Hvilke tolkninger giver de validerede oplysninger grundlag for at lave?

Det virker beklageligvis som om, at der er plads til forbedring i DR's validering og fortolkning.

Forrige artikel Frederiksen er velsignet med to arvefølgeopgør i blå blok Frederiksen er velsignet med to arvefølgeopgør i blå blok Næste artikel Lad os afklare misforståelserne om negative renter og grådige banker Lad os afklare misforståelserne om negative renter og grådige banker