Forholdet til briterne står til at blive værre, før det bliver bedre

Ingen kastanjer blev raget ud af ilden, da et spændt afventet møde mellem EU og briterne onsdag blev afholdt i London. Imens styrer parterne mod en række nye komplikationer i deres forhold.

BRUXELLES: Det var en tydeligt frustreret Maroš Šefčovič, der stillede sig op foran pressen onsdag i London.

”Vi er ved en skillevej,” sagde EU-Kommissionens ansvarlige for forholdet til briterne.

”Vores tålmodighed er virkelig ved at være opbrugt.”

Bag ham lå to dages møder med den britiske Brexit-chef, David Frost.

Først en middag tirsdag aften, som, med Šefčovič’ ord, var ”meget ærlig og direkte”. Så to på hinanden følgende officielle møder onsdag med de 27 EU-lande med på en videoforbindelse om alle de ting, der ikke fungerer i forholdet mellem EU og briterne.

Den liste er lang og spænder fra usikkerheden omkring fiskelicenser i vandene omkring Jersey, som sidste måned fik den britiske regering til at sende krigsskibe ud i Den Engelske Kanal, til EU-borgere, der er blevet holdt i detentionscentre i afventning på at blive deporteret, hvis de ikke har haft papirarbejdet i orden ved grænsen.

Men den allerstørste knast er situationen i Nordirland, hvor omfanget af udfordringerne ved at have lagt toldgrænsen til EU i havet mellem den irske ø og Storbritannien i stedet for mellem Irland og Nordirland, ifølge den britiske regering selv, er kommet voldsomt bag på dem.

Kæledyrspas og forbudte blomsterløg

Mødet i London gjorde ikke andet end at fremstille den fuldstændig modsatrettede tolkning af situationen, som findes på de respektive sider af Kanalen.

På den ene side står EU-siden og peger på alle de dele af den såkaldte Nordirlandsprotokol, som briterne lige nu blæser på, på trods af at den er en del af en bindende international traktat.

De tjek, de ikke udfører på varer, der kommer over havet fra Storbritannien med fri adgang ud i Europa. Den manglende infrastruktur til at udføre de tjek. Den enegang, briterne er gået, ved på egen hånd at forlænge overgangsordninger og lempe reglerne i aftalen. De manglende it-systemer, som skulle have gjort det muligt for EU-siden at holde øje med, hvad der bliver indført til Nordirland med direkte adgang videre ud på det indre marked, og så videre.

David Frost klagede til gengæld efter mødet endnu engang over den ”meget puristiske fortolkning af EU-loven”, som EU-systemet lægger for dagen, og forlangte mere fleksibilitet og mere fokus på problemerne, som protokollen skaber på landjorden i Nordirland.

For hvorfor skal dyr have kæledyrspas for at krydse Det Irske Hav? Hvorfor skal medicin ikke have lov at flyde uhindret? Og hvorfor skal det ikke være muligt for nordirerne at købe blomsterløg og andre produkter med jord på fra britiske havecentre, bare fordi Storbritannien har forladt EU's indre marked og toldunion, mens Nordirland er blevet i dem.

Kampen om pølserne

Det næste problem i pipelinen er det, der er blevet døbt ”pølsekrigen” i den britiske tabloidpresse.

1. juli udløber den overgangsordning, der tillod briterne fortsat at sende friske pølser, hakkekød og andre forarbejdede kødprodukter til Nordirland. Den slags import fra tredjelande er ikke tilladt i EU, medmindre man har en aftale om at leve op til de samme regler, fordi det er så svært at spore, hvor indholdet kommer fra.

Det betyder reelt, at en række af hovedingredienserne i en Ulster Fry, som en English Breakfast hedder i unionistiske kredse i Nordirland, og hvor pølser, blodpølse og bacon spiller en hovedrolle, pludselig ikke længere må komme fra Storbritannien, hvis de er friske.

Fra briternes synsvinkel er det bare et eksempel på, hvor latterlig rigid EU-siden er, når de udråber britiske pølser som farlige.

Men for EU-siden er det for det første ikke et super argument fra landet, der gav Europa kogalskab. For det andet er det for dem bare det seneste i rækken af eksempler på, hvad den helt hårde form for Brexit indebærer, som Johnson-regeringen selv har valgt, og hvis konsekvenser briterne udmærket godt kendte, da de skrev under på aftalen.

Alle våben i arsenalet

Maroš Šefčovič understregede efter mødet, at lige netop pølseproblemet kunne løses, hvis ikke ved et pennestrøg, så ved et par ugers forhandlinger, hvis briterne i det mindste midlertidigt ville underlægge sig EU’s fødevaresikkerhedsregler, som de alligevel fulgte, indtil de trådte ud af EU's indre marked og toldunion for få måneder siden.

Briterne har afvist det, fordi de vil være frie til at indgå frihandelsaftaler med lande som for eksempel USA. Her er fleksibilitet på fødevarekontrol en vigtig brik i spillet, fordi amerikanerne benytter sig af visse praksisser, som ikke er tilladt i EU, som at pumpe oksekød med hormoner og vaske kyllinger i klorvand.

Nu holder alle vejret for at se, om briterne vil gå enegang og egenhændigt forlænge overgangsperioden. Fra kilder på mødet mellem EU og briterne onsdag forlyder det, at David Frost på den ene side ikke truede med det, men på den anden side nægtede at give nogen garantier for, at de ville lade være.

Det vil i så fald sætte EU under et stort pres for at gengælde trækket ved at bringe sagen for retten eller benytte nogle af de sanktionsmuligheder, der ligger i aftalen, som for eksempel straftold eller ophævelse af dele af aftalen, hvilket EU-kommissæren også gjorde klart på mødet.

”Jeg kom ikke her for at give ultimatummer. Jeg har bare sagt, hvad der vil ske, hvis de fortsætter ned ad den vej,” sagde han bagefter.

Amerikansk redning?

Ironisk nok sætter EU-siden lige nu sin lid til netop USA for at få hjælp til at løse problemet. Den amerikanske præsident, Joe Biden, har anklaget premierminister Boris Johnson for at underminere freden i Nordirland ved ikke at overholde protokollen.

Onsdag sendte han, ifølge The Times, sin udsending i London afsted med et budskab til den britiske regering om Bidens ”alvorlige bekymring” over de britiske trusler om at bryde helt eller delvist med protokollen. Desuden lovede den amerikanske regering, at det ikke ville få negativ indvirkning på en eventuel handelsaftale mellem de to sider, hvis briterne accepterede at underlægge sig europæiske fødevarestandarder.

Biden forventes også at bringe det nordirske spørgsmål på banen, når han mødes med Boris Johnson i løbet af de næste par dage frem mod et G7-møde i Cornwall.

Bekymringen i Bruxelles er, hvad der så sker, når Air Force One forlader Europa igen i næste uge.

Forrige artikel Slagsmålet om fattige børn og ydelser har potentiale til at udløse et efterårsvalg Slagsmålet om fattige børn og ydelser har potentiale til at udløse et efterårsvalg Næste artikel 'Imperiets børn' kræver opgør med den danske udlægning af kolonitiden 'Imperiets børn' kræver opgør med den danske udlægning af kolonitiden