Erhvervsstyrelsen dropper udskældte vikaransættelser

Fra oktober skal Erhvervsstyrelsens hjælpepakker ikke længere administreres af ansatte fra vikarbureauet Moment. I stedet ansættes 150 medarbejdere midlertidigt i styrelsen. Det sidste punktum i sagen er dog ikke sat, da Akademikerne vil have statens brug af vikarer afgjort ved en faglig voldgift.

Erhvervsstyrelsens omfattende brug af vikarer under coronakrisen har været genstand for hård kritik. Styrelsen er blevet beskyldt for social dumping, for at omgå overenskomster og for at misbruge vikarordningen.

Men fra den 1. oktober er det slut. Herfra vil man ikke længere gøre brug af vikaransættelser. I stedet ansættes 150 medarbejdere på midlertidige kontrakter direkte i styrelsen uden om vikarbureauet Moment. Det oplyser fagforbundet HK.

Ansættelserne bliver fremover på statslige overenskomster, der i modsætning til vikarernes overenskomst hos Moment blandt andet omfatter løn under sygdom og ret til barnet første sygedag.

Nyheden vækker glæde hos HK Stat, som er et af de fagforbund, der siden februar har ligget i dialog med styrelsen om brugen af coronavikarer.

”Erhvervsstyrelsen har lyttet til os. Vores mål har hele tiden været, at staten skulle bruge sine egne overenskomster,” siger formand Rita Bundgaard.

Også i DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.) er man glade for afklaringen.

”Jeg værdsætter, at man har lyttet til os, når vi har sagt, at dem, der løser opgaver for staten, selvfølgelig skal ansættes på den statslige overenskomst, og selvfølgelig også skal have løn under sygdom”, siger formand Camilla Gregersen.

Kulmination på lang tids drøftelser
Det er ikke kun Erhvervsstyrelsen, der har været flittige brugere af vikarer. Siden coronakrisens begyndelse er statens udgifter til vikarbureauer steget eksplosivt. Også Rigspolitiet og Styrelsen for Patientsikkerhed har været storforbrugere af vikarer i smitteopsporingsarbejdet.

Vikaransættelserne er blevet kritiseret for at være en omgåelse af overenskomsterne på det statslige område. Sagen om coronavikarerne i Erhvervsstyrelsen har derfor været en vigtig principiel kamp for fagbevægelsen, fordi udfaldet kan danne præcedens for andre statslige arbejdspladser.

"Det er helt urimeligt, at staten ikke bruger sine egne overenskomster, men vælger at ansætte så mange fra et vikarbureau og i så lang en periode," siger Rita Bundgaard fra HK Stat.

SF og Enhedslisten kaldte det en skandale, da det i januar kom frem, at Erhvervsstyrelsen siden marts 2020 havde benyttet flere hundrede vikarer fra vikarbureaet Moment til at administrere hjælpepakker til erhvervslivet.

Moment-vikarerne arbejder på en overenskomst, som til forskel fra fastansatte i staten ikke giver ret til løn under sygdom eller barnets første sygedag.

Dengang afviste man fra Erhvervsstyrelsens side kritikken:

"Der er efter styrelsens vurdering ikke tale om kritisable forhold. Der anvendes gældende statslige indkøbsaftaler for vikarbistand, som overholder gældende overenskomster, og der er tale om en stor og midlertidig opgave, som gør det relevant at anvende vikarbemanding,” lød det dengang fra vicedirektør Lars Øllgaard.

Alligevel valgte skatteminister Morten Bødskov (S) – der som ansvarlig for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udfylder rollen som statens arbejdsgiver – at indbyde parterne til dialog for at finde en løsning.

Ifølge Rita Bundgaard skyldes den lange proces en uklarhed om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen på egen hånd kunne droppe vikarordningen og i stedet gå over til midlertidige ansættelser.

"Erhvervsstyrelsen har været noget afventende. Men på et tidspunkt fik vi den melding fra Medarbejder- og Komptencestyrelsen, at det var ikke noget man havde en central holdning til. Det var op til den enkelte statslige arbejdsgiver, hvordan man ville ansætte sine medarbejdere," siger hun.

Staten stævnet 
For de akademiske fagforeninger er der dog ikke sat punktum i sagen.

I sidste uge indklagede hovedorganisationen Akademikerne både Erhvervsstyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til en faglig voldgift for at omgå Akademikeroverenskomsten.

"Flere medarbejdere (i Erhvervsstyrelsen, red.) venter fortsat på afklaring, som først kommer, når sagen, som vores hovedorganisation har anlagt, er afgjort," siger DM-formand Camilla Gregersen.

Akademikerne mener, at Erhvervsstyrelsen misbruger vikaransættelserne til at omgå overenskomsten. Bruger man akademisk uddannet personale, bør de ansættes på Akademikeroverenstkomsten, lyder argumentet.

Overenskomster splitter fagforbund
HK Stat mener dog, at det er arbejdsopgaverne og ikke uddannelsesbaggrunden, der bør afgøre, hvilken overenskomst, man ansættes på.

"Vi mener ikke, det er rigtigt at sige, at fordi man har han akademisk uddannelse, skal man ansættes på en akademikeroverenskomst," siger Rita Bundgaard til Altinget.

"Vores overenskomst skelner ikke mellem, hvilke uddannelser de omfattede har. De fleste ansatte på vores overenskomst har en administrationsfaglig uddannelse, nogle har efter- og videreuddannet sig, og en mindre del har en formel akademisk uddannelse. Alle udfører de HK-arbejde, som vi overenskomstdækker," siger hun.

Akademikerne har også indklaget Moment for en faglig voldgift for ikke at overholde ligebehandlingsprincippet i Vikarloven, der betyder, at vikarer ikke må stilles med ringere vilkår end de fastansatte med lignende opgaver på den givne arbejdsplads.

Altinget har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Erhvervsstyrelsen til denne artikel.

Forrige artikel Aktører skuffede efter stram aftale om sundhedsvæsenets økonomi Aktører skuffede efter stram aftale om sundhedsvæsenets økonomi Næste artikel Historisk højt antal beslutningsforslag sender folketingsmedlemmer på overarbejde Historisk højt antal beslutningsforslag sender folketingsmedlemmer på overarbejde